Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til etablering af bevillingsmæssig hjemmel til udbetaling af ekstraordinære engangsvederlag i anklagemyndigheden.
- Der søges tilladelse til at afholde udgifter på op til 5 mio. kr. i 2019 herpå.
- Midlerne skal hentes fra den bevilling på 128,3 mio. kr., der med aktstykke nr. 160 af 19. september 2019 blev tilført kapitel § 11.23.01 (Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.) med henblik på at nedbringe overarbejde i politiet samt håndtere ekstraordinære udgifter vedrørende folketingsvalget i 2019.
- Anklagemyndigheden har oplevet øget arbejdspres som følge af flere sigtelser fra politiet. Da mer- og overarbejde ikke registreres på samme måde i anklagemyndigheden som i politiet, er det ikke muligt at kompensere medarbejderne gennem traditionel udbetaling af overarbejde. Ekstraordinære engangsvederlag foreslås derfor som alternativ kompensation.
- Det vurderes, at udbetalingerne ikke vil få konsekvenser for udbetalingen af afspadsering og normtimer til politibetjente.
- Finansministeriets tilslutning foreligger, og Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 10. oktober 2019.