Et år i statens økonomi
Sådan følger siderne samme år fra forslag til regning.
1 · Forslaget
FinanslovforslagetRegeringen lægger sit forslag til næste års budget frem.
August
2 · Forhandlingerne
ÆndringsforslagPartierne forhandler, og forslaget bliver ændret. Til sidst vedtager Folketinget finansloven.
Efterår – vedtages i december
3 · Undervejs
Ekstra bevillingerNår noget uforudset sker, godkender Finansudvalget et aktstykke.
Hele året
4 · Regningen
RegnskaberHver institution aflægger en årsrapport om, hvad pengene gik til.
Foråret året efter
Hvad står der på en konto?
Hver hovedkonto på finansloven har sin egen side. Ikke alle dele findes på alle konti – det afhænger af, hvad finansloven skriver om kontoen.
- Beløbet
- Finanslov, regnskab og skøn år for år. Direkte fra Økonomistyrelsens tal.
- Hvad går pengene til?
- Kontoens fordeling på opgaver eller projekter, som den står i finanslovens tabeller.
- Hvad får man for pengene?
- Årsværk, lønninger, elever og lignende år for år fra finanslovens tekst.
- Ændret under forhandlingerne
- Hvad Folketinget ændrede fra forslag til vedtaget lov, og hvorfor. Klik for at se ordlyden.
- Særlige regler og politiske aftaler
- Hvad finansloven tillader ud over det almindelige, og hvilke aftaler pengene bygger på.
- Hvorfor stiger eller falder den?
- De vigtigste grunde til ændringen fra året før, med kilder.
- Aktstykker
- Ekstra bevillinger på kontonummeret fra Finansudvalget. Direkte fra Folketinget.
Sådan bruger vi AI
AI læser, vi tjekker
En AI-model læser finanslovens tekst til hver konto og finder tal, ændringer, regler og aftaler. Den skriver ikke selv tal.
Alt skal stå i kilden
Hvert tal skal findes i teksten, og hvert citat skal stå ordret. Ellers bliver det smidt væk, før det kommer på siden.
Altid markeret
Tekst skrevet af AI har ikonet og et link til finansloven, så du kan tjekke selv.
Lige nu er 1.602 konti på finansloven for 2026 læst på denne måde.
Ordbog
- Finanslov (F)
- Statens budget for ét år. Det tal, Folketinget har vedtaget.
- Budgetoverslag (BO)
- Skøn for de kommende år. Ikke vedtaget – kun en prognose.
- Året før (B)
- Finanslovens egen kolonne for sidste år, omregnet til årets kontonumre. Vi bruger den, når vi viser ændringen fra året før.
- Regnskab (R)
- Hvad der faktisk blev brugt. Kommer ca. to år efter planen i finansloven.
- Paragraf (§)
- Et ministerområde på finansloven, fx § 12 Forsvarsministeriet.
- Hovedkonto
- En post inden for en paragraf, fx 17.64.01 Folkepension.
- Ændringsforslag
- Ændringer til finanslovforslaget under forhandlingerne i efteråret. På kontosiden står de under »Ændret under forhandlingerne«.
- Ikke brugt endnu
- Penge fra tidligere år, som kontoen må gemme og bruge senere (videreførsel). De står ikke i årets beløb.
- Andel og pr. indbygger
- Kontoens beløb delt med hele finanslovens udgifter eller med antal indbyggere i Danmark.
- Aktstykke
- En anmodning til Finansudvalget om at bruge penge, der ikke står i finansloven, eller at flytte dem.
- Udmøntning
- Penge, der var sat af i en reserve, fordeles ud på konkrete konti. Ikke nye penge.
- Årsværk
- Én fuldtidsansat i et år. To halvtidsansatte = ét årsværk.
- Resultat
- Forskellen mellem det, institutionen fik, og det, den brugte. I statens årsrapporter betyder minus et overskud og plus et underskud.
- Løn inkl. pension
- Den samlede månedsløn, som staten betaler: grundløn, tillæg og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Bevillingstyper
Mærket øverst på en kontoside. Det fortæller, hvordan pengene må bruges.
- Lovbunden
- Følger loven: alle, der opfylder betingelserne, får pengene, så beløbet er et skøn over antal modtagere og satser.
- Driftsbevilling
- Penge til at drive en institution eller styrelse, fx løn, husleje og it.
- Reservationsbevilling
- Penge til bestemte formål eller projekter. Det, der ikke bliver brugt, kan gemmes til senere år.
- Anlægsbevilling
- Penge til byggeri og anlæg, fx veje, jernbaner og bygninger.
- Tilskudsbevilling
- Penge, der gives videre til andre, fx kommuner, organisationer eller borgere.
- Selvejebevilling
- Tilskud til en selvejende institution, der selv står for driften.
- Statsvirksomhed
- En statslig virksomhed, der dækker sine udgifter med egne indtægter, fx salg og gebyrer.
Vær opmærksom på
Budget og regning er ikke samme år
Den nyeste finanslov er for 2026, men de nyeste regnskabstal på finansloven er for 2024.
Renter og lån tæller ikke med
Vi viser udgifter. Renter, skatter, afdrag på statsgælden og andre balanceposter er taget ud, ellers ville tallene se langt større ud.
Ikke alle institutioner har årsrapport
Vi har 132 årsrapporter for 2025. Mindre enheder indgår i deres ministeriums rapport.
Selskaber er ikke en del af statens budget
DSB, Energinet m.fl. har egne regnskaber. Kun de penge, staten betaler dem, står på finansloven.
Tal fra PDF-filer er læst automatisk
Årsrapporter og finanslovens tekst er læst ud af PDF-filer. Enkelte tal kan være læst forkert – hver side linker til originalen.
Detaljer kun for den nyeste finanslov
Fordeling, ændringer, regler og aftaler på kontosiderne er fra finansloven for 2026. Beløbene går længere tilbage.
Beløb er i løbende priser
Beløbene er ikke korrigeret for inflation, medmindre der står »faste priser«.
Kilder
BudgettetØkonomistyrelsen: finanslov og budgetoverslag (portal.oes.dk)Hver finanslov
BudgettetFinansministeriet: finanslovens tekst og anmærkninger (PDF)Hver finanslov
Ekstra bevillingerFolketinget: aktstykker fra Finansudvalget (ft.dk)Dagligt
RegnskaberErhvervsstyrelsen: statens selskabers årsrapporter (CVR)Årligt
Løn i statenStatens Lønoverblik og Medarbejder- og KompetencestyrelsenKvartalsvis
PriserDanmarks Statistik: forbrugerprisindeksetÅrligt
Brug af tallene
Tallene kommer fra offentlige kilder, og du må gerne bruge dem - også via API'et og MCP-serveren. Nævn kilden, og husk at AI-skrevne forklaringer er mærket og skal tjekkes mod originalen.