Spring til indhold
ØkonomiguidenStatens penge

Søg overalt

Søg i finansloven, institutioner, løn og sager

Søg

Hvad afgør lønnen i staten?

Fem ting, der flytter lønnen: tiden, alderen, kønnet, arbejdspladsen og sektoren. Alle tal er gennemsnit pr. måned før skat for en fuldtidsansat.

1 · Tiden

Lønnen er mere end fordoblet siden 1997 – købekraften er steget 25,2 %

Snitløn pr. måned for alle statsansatte, uden pension. Den røde linje er den samme løn omregnet til 2025-priser, så årene kan sammenlignes.

Årets seneste kvartal hvert år (1997–2025). Kilde: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Lønoverblik; priser: Danmarks Statistik, forbrugerprisindekset.

Tillæg fylder 18,9 % af lønnen mod 8,9 % i 1997
1997Tillæg: 8,9 % af lønnen på 20.722 kr.
2026Tillæg: 18,9 % af lønnen på 45.415 kr.
Andel af løn i alt, uden pension. Tillæg dækker centrale og lokale tillæg, engangsvederlag og overtid. Kildens opgørelse kan være ændret undervejs.
Staten har fået 25.500 flere fuldtidsstillinger siden 2011Fuldtidsansatte i 1.000, årets seneste kvartal (2026: 3. kvartal). Søjlerne starter ved 150.000 for at vise udviklingen. Før 2010 er opgørelsen ikke sammenlignelig.
2 · Alderen

Lønnen topper for de 50–59-årige – og de 30–39-årige tjener 27 % mere end de 20–29-årige

Løn med pension pr. aldersgruppe. Søjlen er gennemsnittet, stregen er medianen – den løn, halvdelen ligger under.

Median. Ligger den under søjlens top, trækker få høje lønninger gennemsnittet op. Under søjlen: antal fuldtidsansatte. Aldersgrupper med under 500 ansatte er ikke vist. Kilde: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Lønoverblik, 3. kvartal 2026.

3 · Kønnet

Kvinder tjener 3,8 % mindre end mænd – og næsten hele forskellen findes inden for samme stilling

Staten har 101.154 kvinder og 101.186 mænd på fuld tid. Løn med pension pr. måned, 4. kvartal 2025 – kilden har kun kønsopdelt løn med pension.

Alle ansatte
Mænd52.844 kr.
Kvinder50.821 kr.
Forskel: 2.023 kr. om måneden, 3,8 %.
Samme stilling, sammenlignet3,8 % mindreKvinder tjener mindst i 107 af de 126 stillinger, hvor begge køn har mindst 20 fuldtidsansatte.
Kvinders løn under mænds – sektor for sektor
Staten3,9 %
Kommuner5,4 %
Private virksomheder10,7 %
Regioner12,9 %
Alle lønmodtagere i sektoren, snit mod snit. Kilde: Danmarks Statistik, LONS20 – et andet lønbegreb end statens egne tal ovenfor, så de to tal for staten er ikke ens.
  1. Køkkenpersonale−20,4 %35.333 · 44.381
  2. Kontor- og IT Personale−15,4 %46.815 · 55.332
  3. Specialarbejdere m.fl.−12,1 %35.637 · 40.534
  4. Stampersonel (OK- CS)−10,2 %37.127 · 41.348
  5. Dyrlæger−9,9 %60.231 · 66.841
  6. Polititjenestemænd−8,6 %43.463 · 47.551
  7. Laboratoriefunktionærer+2,1 %43.162 · 42.287
  8. Ph.d. Stipendiater+2,6 %40.905 · 39.872
  9. Bibliotekarer+2,8 %54.962 · 53.464
  10. Hjælpepræster+6,3 %51.323 · 48.287

De stillinger med størst forskel og dem, hvor kvinder tjener mest – blandt stillinger med mindst 500 fuldtidsansatte. Orange = kvinder tjener mindre, blå = mere. Tallene siger ikke noget om anciennitet, ledelsesansvar eller arbejdstid. Kilde: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Lønoverblik, 4. kvartal 2025. Alle 126 stillinger og udviklingen →

4 · Arbejdspladsen

18.500 kr. om måneden mellem Udenrigsministeriet og Skoler, Folkekirken m.v.

Løn med pension pr. ministerområde. Prikken er gennemsnittet, stregen medianen. Forskellen skyldes især, hvilke job der findes de enkelte steder – ikke at samme job lønnes forskelligt.

  1. Udenrigsministeriet2.00766.706 · 65.234
  2. Transportministeriet6.58859.268 · 55.202
  3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet3.13358.911 · 56.379
  4. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet2.13458.782 · 56.422
  5. Erhvervsministeriet2.35458.769 · 55.616
  6. Digitaliseringsministeriet1.16756.821 · 54.558
  7. Finansministeriet1.78656.763 · 53.265
  8. Beskæftigelsesministeriet1.35056.358 · 52.786
  9. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab1.16455.782 · 53.374
  10. Uddannelses- og Forskningsministeriet47.27355.060 · 52.303
  11. Skatteministeriet11.52954.447 · 52.874
  12. Ministeriet for Grøn Trepart2.35453.975 · 51.793
  13. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2.17053.575 · 50.509
  14. Børne- og Undervisningsministeriet31.08053.127 · 52.270
  15. Social- og Boligministeriet2.00053.076 · 51.439
  16. Udlændinge- og Integrationsministeriet2.01251.605 · 48.187
  17. Kulturministeriet3.71950.587 · 48.414
  18. Justitsministeriet25.46849.534 · 45.788
  19. Forsvarsministeriet26.41448.287 · 44.419
  20. Skoler, Folkekirken m.v.24.72648.164 · 47.915

Snit for hele staten: 52.653 kr. Ministerområder med mindst 1.000 fuldtidsansatte; tallet efter navnet er antal fuldtidsansatte. Kilde: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Lønoverblik, 2. kvartal 2026.

Og her er den lavest
  1. Statens AdministrationFinansministeriet · 310 ansatte37.663 kr.
  2. EUC LillebæltUndervisningsministeriet · 154 ansatte38.483 kr.
  3. Jordbrugets UddannelsesCenter ÅrhusUndervisningsministeriet · 100 ansatte39.209 kr.
  4. Social-og SundhedsskolenUndervisningsministeriet · 114 ansatte39.588 kr.
  5. Den Jydske HaandværkerskoleUndervisningsministeriet · 177 ansatte39.643 kr.
  6. NationalmuseetKulturministeriet · 532 ansatte39.678 kr.

Løn i alt uden pension, blandt de 202 arbejdspladser med mindst 100 fuldtidsansatte. Kilde: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Lønoverblik, 3. kvartal 2026. Alle 418 arbejdspladser →

5 · Sektoren

Staten betaler 1.528 kr. mindre end det private i snit – og mindre i 16 af 19 slags arbejde

Månedsløn med pension for alle lønmodtagere i hver sektor i 2025. Her er kilden Danmarks Statistik, som opgør lønnen anderledes end statens egne tal ovenfor – tallene i dette afsnit kan kun sammenlignes med hinanden.

Snitløn pr. sektor
Staten182.205 lønmodtagere53.366 kr.+6,7 % siden 2013
Private virksomheder1.172.384 lønmodtagere54.894 kr.+12,7 % siden 2013
Kommuner395.771 lønmodtagere45.101 kr.+9,8 % siden 2013
Regioner125.893 lønmodtagere53.299 kr.+11,1 % siden 2013
Udviklingen siden 2013 er efter prisstigninger (2025-priser). Staten er inkl. sociale kasser og fonde. Kilde: Danmarks Statistik, LONS20.
Ledere og medarbejdere
StatenLedere får 35 % mere
Ledere 69.962 kr. · uden ledelsesansvar 51.836 kr.
Private virksomhederLedere får 63 % mere
Ledere 85.167 kr. · uden ledelsesansvar 52.193 kr.
KommunerLedere får 51 % mere
Ledere 68.060 kr. · uden ledelsesansvar 45.051 kr.
RegionerLedere får 83 % mere
Ledere 91.451 kr. · uden ledelsesansvar 50.040 kr.
Mørk = ledere, lys = lønmodtagere uden ledelsesansvar. I staten tæller også befalingsmænd og officerer i Forsvaret som ledere, så statens ledergruppe rummer mange med lavere løn end i de andre sektorer. Kilde: Danmarks Statistik, LONS20.

Samme slags arbejde: staten mod det private

Hvor meget mere eller mindre staten betaler end private virksomheder for samme arbejdsfunktion. Kun arbejde med mindst 1.500 lønmodtagere i begge sektorer.

  1. Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart−19,6 %48.795 · 60.665
  2. Arbejde inden for sundhedsområdet−16,7 %56.001 · 67.220
  3. Arbejde inden for økonomi, administration og salg−16,6 %59.645 · 71.554
  4. Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi−16,2 %58.173 · 69.436
  5. Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed−16,0 %58.479 · 69.621
  6. Ledelse af hovedaktiviteten inden for produktions- og servicevirksomhed−11,3 %76.078 · 85.729
  7. Manuelt arbejde inden for råstofudvinding, bygge- og anlægssektoren, produktion og transport−11,1 %38.099 · 42.876
  8. Almindeligt kontor- og sekretærarbejde−10,5 %44.287 · 49.504
  9. Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur−8,9 %58.895 · 64.649
  10. Andet almindeligt kontor- og kundeservicearbejde−4,6 %43.684 · 45.767
  11. Informations- og kommunikationsteknikerarbejde−4,5 %52.103 · 54.530
  12. Arbejde inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg−3,8 %55.564 · 57.774
  13. Ledelse inden for administration og erhvervsorienterede funktioner−3,7 %87.097 · 90.485
  14. Rengøringsarbejde−2,5 %34.806 · 35.682
  15. Almindeligt beregnings- og registreringsarbejde−1,3 %45.134 · 45.729
  16. Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur0,0 %47.089 · 47.105
  17. Servicearbejde+4,7 %39.841 · 38.036
  18. Rednings- og overvågningsarbejde+8,6 %47.174 · 43.452
  19. Undervisning og pædagogisk arbejde+16,8 %55.965 · 47.927
Kilde: Danmarks Statistik, LONS20, 2025: standardberegnet månedsfortjeneste inkl. pension, arbejdsfunktioner på to-cifret DISCO-niveau
Sådan skal sektortallene læses: Danmarks Statistik regner lønnen om til en fuldtidsmåned ud fra timelønnen og tager pension og personalegoder med. Lønoverblik – kilden til resten af siden – tæller statens egne udbetalinger pr. fuldtidsansat. Derfor er statens snit ikke det samme i de to kilder, og kroner må ikke sammenlignes på tværs af dem. Forskellene mellem sektorerne siger heller ikke, om samme person ville tjene mere et andet sted: uddannelse, anciennitet og arbejdstid er ikke taget ud.