Kulturministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en udvidelse og forbedring af kompensationsordningen for kommunale kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra ministeriet, samt seks navngivne kommunale koncert- og kulturhuse. Aktstykket udmønter to politiske aftaler fra henholdsvis 20. september og 27. oktober 2020, som hidtil kun er implementeret for selvejende institutioner.
De væsentligste ændringer i ordningen er:
Ordningen fortsætter med at sidestille de omfattede kommunale institutioner med selvejende institutioner, dog uden krav om, at offentligt tilskud skal udgøre halvdelen eller mere af driftsudgifterne. Såfremt restriktionerne gælder frem til og med januar 2021, forlænges kompensationsperioden tilsvarende. Merudgifter på ca. 3,0 mio. kr. om måneden dækkes inden for allerede afsatte midler, og der gives hjemmel til optagelse af faktiske merudgifter i tillægsbevillingen for 2021. Den endelige afregning sker i 2021.
Konti på finansloven 2020, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2020. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.