Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en overførsel af 28,1 mio. kr. i 2020 til dækning af udgifter til politiets implementering af nye EU-retsakter på Schengenområdet. Midlerne skal finansieres fra reserver vedrørende hjemrejse og ny centerstruktur og henføres til bevillingen for Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
Udgifterne knytter sig til igangsættelsen af tre delprojekter samt et tværgående projektoppor, der er nødvendige for at indfri tidsfrister for udbud og ibrugtagelse af systemer under de nye Schengen-forordninger om EES, ETIAS og SIS. Projektet Smart Borders vedrører udvikling af it-løsninger til grænsekontrol og retshåndhævelse, mens projektet Indberetning til SIS sikrer effektiv indberetning af oplysninger til det centrale Schengeninformationssystem. Endvidere skal politiet muliggøre søgning af fingeraftryk i de nye databaser SIS AFIS og EES. De samlede omkostninger forventes delvist medfinansieret af EU-fonde under Fonden for Intern Sikkerhed.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2020.