Erhvervsministeriet orienterer Finansudvalget om væsentlige ændringer i udviklingen af det digitale udbudssystem MitUdbud, herunder en nedjustering af projektets budget og en ændring af den tekniske tilgang.
- Projektet er et initiativ i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21. januar 2022 mellem S-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Formålet er at mindske barriererne for, særligt SMV’er kan deltage i offentlige udbud.
- På baggrund af anbefalinger fra Statens IT-råd er der truffet beslutning om at udvikle en fleksibel, komponentbaseret løsning fremfor én samlet statslig udbudsplatform. Erhvervsstyrelsen udvikler komponenter, som udbydere af udbudssystemer integrerer til.
- Budgettet nedjusteres fra 121,9 mio. kr. (2023-pl) til 111,9 mio. kr. ekskl. renter og inkl. risikopulje. Inklusive renter beløber de samlede udgifter sig til 118,7 mio. kr. Totaludgiften består af direkte projektudgifter på 98,4 mio. kr., en risikopulje på 13,5 mio. kr. og renter på 6,8 mio. kr.
- Projektet inddelles i to faser:
- Fase 1 (fra 1. juni 2023 til medio 2024): Realisering af en oversigtskomponent til letfindelse af relevante udbud samt en datahub-komponent til anvendelse af CVR- og regnskabsdata.
- Fase 2 (fra medio 2024 til ultimo 2025): Udvikling af en ESPD-komponent, der skal lette udfyldelsen af dokumentation vedrørende udelukkelse, egnethed og udvælgelse for virksomhederne.
- I finansåret 2023 er der afsat 9,5 mio. kr. i national medfinansiering og 2,5 mio. kr. i EU-midler, hvilket giver en samlet finansieringsprofil på 12,0 mio. kr.
- Fra 2026 forventes varige driftsudgifter på 9,0 mio. kr. årligt efter nedlukning af projektorganisationen.
- Da endelig afklaring vedrørende de ændrede gevinster og risici afventer behandling i Statens IT-råd, vil Finansudvalget blive forelagt et søgende aktstykke herom forventeligt i november 2023.