Taget tilbage og erstattet af aktstykke 55.
Social- og Boligministeriet har tilbagetraktet aktstykke 53 om nationale partnerskaber om velfærdsudfordringer på grund af en fejl i fordelingen af midler. Aktstykket er erstattet af aktstykke 55, hvor fejlen er rettet.
Sagen vedrører Finansudvalgets tilslutning til udmøntning af 10,3 mio. kr. ved direkte tildeling til organisationer, der faciliterer det nationale partnerskab om unge uden for job og uddannelse. Midlerne stammer fra bevillingen på § 15.71.12 og er baseret på en politisk aftale fra november 2021 mellem S-regeringen og en række partier om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025.
Formålet med indsatsen er at styrke unges muligheder for tilknytning til og fastholdelse i uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet. I det oprindelige aktstykke blev Røde Kors angivet som modtager af et tilskud på 500.000 kr., mens beløbet ifølge partnerskabets arbejdsprogram reelt skulle tildeles Ungdommens Røde Kors. Denne korrektion er indarbejdet i det nye aktstykke. Udover de to nævnte organisationer omfatter tildelingen også Frivilligrådet, Modstrøm, FGU-institutioner, FGU Danmark/Videnscenter FGU, Lær for Livet og SUHM. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2024, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2024.