Kort fortalt
Gennem 2010'erne og starten af 2020'erne blev domstolene ramt af omprioriteringsbidrag og årlige effektiviseringer. Retspræsidenter, fagforeninger og politikere advarede mod konsekvenserne og krævede besparelserne fjernet.
Tidslinje
2022
- Krav
HK Stat: Stop omprioriteringsbidraget og tilfør domstolene ressourcer
HK Stat opfordrer til at stoppe omprioriteringsbidraget på 1,2 pct. og tilføre flere ressourcer til domstolene, da sagsbehandlingstiderne er steget, og antallet af HK-ansatte er faldet markant.
2021
- Krav
DF vil fjerne omprioriteringsbidraget for domstolene
Dansk Folkeparti ønsker at fjerne omprioriteringsbidraget for domstolene, som kræver årlige besparelser på 1,2 pct. Forslaget kommer efter års advarsler om pres på domstolenes økonomi.
2020
- Krav
Byrettens leder: Vi mangler medarbejdere efter fem år med besparelser
Jeanette, styrmand ved byretten, fortæller om fem år med besparelser, travlhed og corona-krise. Hun understreger, at der simpelthen ikke er medarbejdere nok til opgaverne.
- −8 mio.Besparelse−8 mio.
Dommerforeningen: Konkret besparelse på 8 mio. kr. på editionskendelser
Landsdommer Mikael Sjøberg advarer om, at domstolene er underfinansierede med lange ventetider. Han nævner en konkret besparelse på godt 8 mio. kr. årligt på editionskendelser, som blev vedtaget i november 2020.
2019
- Krav
Retspræsident: Besparelser i domstolene skader retssikkerheden
Retspræsident Bodil Ruberg advarer i en kronik om, at besparelser i Anklagemyndigheden og Danmarks Domstole fører til længere ventetider og skader borgernes retssikkerhed. Hun sammenligner situationen med en vej, der ender i en flaskehals, og kritiserer de økonomiske indgreb.
- Besparelse
Danmarks Domstole: Ny strategi med årlige effektiviseringer på 1,2 pct.
Danmarks Domstole præsenterer strategien for 2019-2022, der indebærer årlige effektiviseringer på 1,2 pct. i henhold til flerårsaftalen om økonomien. Domstolsstyrelsen understreger, at høj kvalitet skal leveres for færre midler.
2018
- Krav
Retspræsident: Der kan ikke tages flere penge fra domstolene
En retspræsident advarer om, at yderligere besparelser på domstolene vil gå ud over borgerne og retssikkerheden.
- 102 mio.Finanslov102 mio.
Finansloven 2018: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,8 mia. kr. (2017) til 0,7 mia. kr. (2018) — -12 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).
2017
- 98,5 mio.Finanslov98,5 mio.
Finansloven 2017: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,9 mia. kr. (2016) til 0,8 mia. kr. (2017) — -10,4 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).
2012
- 74,9 mio.Finanslov74,9 mio.
Finansloven 2012: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,6 mia. kr. (2011) til 0,5 mia. kr. (2012) — -12 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).
2009
- 132 mio.Finanslov132 mio.
Finansloven 2009: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,6 mia. kr. (2008) til 0,5 mia. kr. (2009) — -22,6 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).