Kort fortaltAI-resumé · med kilder
Domstolene har i en årrække været underlagt årlige effektiviseringskrav på 1,2 procent og andre besparelser. Retspræsidenter, dommere, HK Stat og politikere advarede gentagne gange om, at besparelserne gik ud over retssikkerheden, og krævede, at omprioriteringsbidraget blev fjernet.
Skrevet af AI ud fra sagens begivenheder. Kilderne står ved hver begivenhed i tidslinjen - tjek dem, før du citerer.
Pengene i sagen
Tidslinje
- Krav
HK Stat kræver ressourcer og langsigtede aftaler til straffesagskæden
HK Stat præsenterer 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig og understreger behovet for økonomiske ressourcer samt langsigtede flerårsaftaler uden besparelser for politi, anklagemyndighed, domstole og Kriminalforsorg.
- Krav
HK Stat: Stop omprioriteringsbidraget og tilfør flere ressourcer til domstolene
HK Stat opfordrer til at stoppe omprioriteringsbidraget på 1,2 procent og tilføre flere ressourcer til domstolene, da sagsbehandlingstiderne er steget, og antallet af HK'ere er faldet markant.
- Besparelse
Dommerformand: Domstolene er underfinansierede og ventetiderne for lange
Landsdommer Mikael Sjøberg advarer om, at domstolene er underfinansierede, hvilket fører til lange ventetider. Han nævner en konkret besparelse på otte mio. kr. årligt på editionskendelser vedtaget i november 2020.
- Krav
DF vil fjerne omprioriteringsbidraget for domstolene
Dansk Folkeparti ønsker at fjerne omprioriteringsbidraget for domstolene, som kræver årlige besparelser på 1,2 procent.
- Krav
Byret melder om besparelser og personalemangel gennem fem år
En byretsleder fortæller om fem år med besparelser, travlhed og corona-krise og konstaterer, at der ikke er medarbejdere nok.
- Krav
Retspræsident frygter for retssikkerheden efter besparelser
Retspræsident Bodil Ruberg advarer i en kronik om, at besparelser i Danmarks Domstole og Anklagemyndigheden skader borgernes retssikkerhed og medfører længere ventetider.
- Besparelse
Danmarks Domstole strategi: Fortsat effektivisering på 1,2 pct. årligt
Danmarks Domstole præsenterer en ny strategi for 2019-2022, der indebærer årlige effektiviseringer på 1,2 procent i henhold til flerårsaftalen om økonomien, og understreger, at høj kvalitet skal leveres for færre midler.
- Krav
Retspraesident: Der kan ikke tages flere penge fra domstolene
En retspraesident advarer om, at yderligere besparelser på domstolene vil gå ud over borgerne og retssikkerheden.
- Finanslov
Finansloven 2018: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Planlagt, ændring −102 mio. kr.Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,8 mia. kr. (2017) til 0,7 mia. kr. (2018) — -12 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).
- Finanslov
Finansloven 2017: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Planlagt, ændring −98,5 mio. kr.Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,9 mia. kr. (2016) til 0,8 mia. kr. (2017) — -10,4 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).
- Finanslov
Finansloven 2012: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Planlagt, ændring −74,9 mio. kr.Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,6 mia. kr. (2011) til 0,5 mia. kr. (2012) — -12 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).
- Finanslov
Finansloven 2009: reduktion på -0,1 mia. kr. til Domstolene
Planlagt, ændring −132 mio. kr.Den vedtagne bevilling ændrede sig fra 0,6 mia. kr. (2008) til 0,5 mia. kr. (2009) — -22,6 %. Beregnet ud fra finanslovens konti for entiteten (se konto_map).