Kort fortalt
Et flerårigt forløb om, hvordan specialundervisningen presser folkeskolens økonomi. Fra lovforslaget i 2012 om at fjerne specialundervisning fra 49.000 elever, over kommunernes krav om flere penge i 2022, til underskud og lærerfyringer i 2024, hvor udgifterne til specialklasser overstiger de kommunale tilskud.
Tidslinje
2024
- −24 mio.Besparelse−24 mio.
Mindst 42 kommuner nedlægger lærerjob i folkeskolen
Mindst 42 kommuner nedlægger lærerstillinger i folkeskolen på grund af presset økonomi og stigende specialundervisningsudgifter. I Odense spares 24 mio. kr. på nedlagte lærerjob, og pengene tages fra almenområdet.
- 112 mio.Advarsel112 mio.
Aarhus folkeskoler står over for underskud på 112 mio. kr.
Folkeskolerne i Aarhus Kommune står over for et underskud på 112 mio. kr. i 2024, primært drevet af specialklasseudgifter, der overstiger det kommunale tilskud. Skolerne risikerer besparelser på kantiner, lejrskoler og lærerstøtte, og rådmanden lover at jagte flere penge til folkeskolerne.
2022
- Krav
Kommuner og SF kræver flere penge til specialundervisning
Folkeskoler og kommuner kæmper med store regninger til specialundervisning, der skaber underskud og pres på skolernes økonomi. Aarhus og Rebild Kommuner samt SF kræver flere penge fra Christiansborg, mens undervisningsministeren henviser til en allerede afsat bevilling på 807 mio. kr.
2012
- Besparelse
Lovforslag fjerner specialundervisning fra 49.000 elever og frigør 5 mia. kr.
Politikere drøfter et lovforslag, der fjerner specialundervisning fra 49.000 folkeskoleelever og frigør ca. 5 mia. kr. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini siger, at pengene skal blive i skolesystemet, men en specialskoleleder kalder det en spareøvelse uden garanti til de svageste elever.