Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fremrykke byggeprojektet for etablering af fælles magasin til Statsbiblioteket og Erhvervsarkivet i Århus, således at der i 2004 kan afholdes en udgift på 0,8 mio. kr. til forarbejder, grundkøbsforberedelse, programmering og prækvalifikation af tilbudsgivere. Udgiften dækkes af anlægsreserven under § 21.11.71. Tværgående anlægsprogram.
Projektet er et led i aftalen om finansloven for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om kulturbearbejdning. På ændringsforslag til finansloven for 2004 blev der afsat i alt 60,0 mio. kr. til formålet i perioden 2005-2008 under § 21.31.71. Anlægsprogram, biblioteker. Det fælles magasin løser institutionernes behov frem til ca. 2020 og erstatter midlertidige lejemål i Brabrand og Ballerup m.m., hvilket frigør 2,6 mio. kr. årligt i driftsomkostninger.
Fremrykningen indebærer følgende konkrete dispositioner:
Konti på finansloven 2004, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2004.