Forsvarsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til afhændelse af ejendommen Tønder Kaserne, matr. nr. 723, 1542 og 2210 Tønder, beliggende Nordre Landevej 22, 6270 Tønder. Salget udmønter beslutningen i Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 om nedlæggelse af 2. telegrafbataljon.
- Ejendommen er solgt til en privat investor for 16,1 mio. kr. efter indgåelse af kommissions- og formidlingsaftale med et ejendomsmæglerfirma, idet tidligere offentligt udbud ikke havde givet acceptable bud.
- Køber overtager ejendommen, når der foreligger endelig godkendt lokalplan, der giver mulighed for anden anvendelse end militære formål, dog senest den 1. september 2005.
- Ejendommens grundareal udgør ca. 323.749 m² (heraf vej ca. 8.296 m²), og det bebyggede areal er på 13.678 m². Den bogførte værdi er 516.720,77 kr., mens vurderingen pr. 1. oktober 2004 var på 24,1 mio. kr.
- Udgifter til ekstern rådgivning på 483.000 kr. afholdes af salgsprovenuet, hvilket resulterer i en nettoindtægt på ca. 15,6 mio. kr. i finansåret 2005.
- I henhold til anmærkningerne på § 12 Forsvarsministeriet, finanslov 2005 anvendes indtægten til direkte relaterede anlægsudgifter eller erhvervelse af ejendomme til relokalisering. Beløbet optages på underkonto § 12.21.13.14.42 (Afhændelse af anlæg m.v.) med en tilsvarende opskrivning af udgiftsreserven på § 35.11.27 (Reserve til forsvarets nyanlæg i medfør af flytninger mv.).
- Afhændelsen forlægges for Finansudvalget, da salgssummen overstiger 5 mio. kr., og fordi der fraviges hovedreglen om offentligt udbud jf. Finansministeriets cirkulære nr. 158 af 13. december 2002.
- Told- og Skattestyrelsen har bekræftet, at tilbudsprisen skønnes acceptabel, og der er ikke modtaget henvendelser fra andre ministerier. Finansministeriet har ydet sin tilslutning.