Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende ca. 16,9 mio. kr. på vederlagsfri materielbistand i forbindelse med østsamarbejdsaktiviteter i 2004. Beløbet overstiger de 10 mio. kr., der var fastlagt i Finanslov 2004, hvorfor sagen forelægges udvalget jf. lovens bestemmelser om materielbistand ud over dette beløb.
Materielbistanden indgår i Forsvarsministeriets samarbejde med partnerlande, især i Central- og Østeuropa med fokus på de baltiske lande. Donationerne vurderes som afgørende for gennemførelsen af projekter inden for rammen af forsvarets østsamarbejde, herunder Danmarks engagement i NATO’s Air Policing-opgaver i luftrummet over Baltikum i anledning af landenes optagelse i Alliancen i 2004.
Den samlede materielbistand i 2004, der inkluderer transport og uddannelse, fordeler sig blandt andet således:
Udgiftene afholdes inden for rammerne af Forsvarskommandoens driftsbevilling under kontoen 12.21.01.50.15 Erhvervelse af materiel, netto. Det foreslås, at materielbistanden optages på et tillægsbevilgningsforslag for finansåret 2004, hvor den samlede materieloverdragelse vil fremgå af anmærkningerne til kontoen for østsamarbejde med en værdi af ca. 26,9 mio. kr. (inklusive de oprindeligt bevilgede 10 mio. kr.).
Finansministeriet har givet sin tilslutning til forslaget.
Konti på finansloven 2004, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2004.