Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende ca. 311 mio. kr. (prisniveau 2005) til fortsat NATO-tilpasning af F-16-jagerflyene. Udgiften fordeles over en række finansår og afholdes inden for rammerne af Forsvarskommandoens driftsbevilling.
Projektet, der er indeholdt i aftalen af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005-2009, har til formål at opretholde flyenes operative ydeevne, præcision i våbenaflevering og interoperabilitet frem mod forventet udfasning omkring 2020. En væsentlig del af arbejdet gennemføres i USA under ledelse af det amerikanske Flyvevåben som led i det mangeårige F-16-samarbejde (Multinational Fighter Program), hvori Belgien, Holland, Norge, Portugal og USA også deltager.
De konkrete indgreb omfatter:
Ved kontrahering med udenlandske leverandører stilles krav om tilfredsstillende industri samarbejdsaftaler med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Projektet indebærer ingen bygningsmæssige konsekvenser.
De samlede udgifter på ca. 311 mio. kr. er foreløbigt fordelt på følgende beløb pr. finansår:
Udgifterne specificeres på kontoen § 12.21.01 under "Erhvervelse af materiel, netto". Der kan ske afvigelser i betalingsforløbet afhængigt af kontraktindgåelse og leveringsforløb. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2005, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2005.