Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder Finansudvalget om tilslutning til at afholde en udgift på 2.465.840 kr. til uddeling af Landlegatet i 2006. Udgiften dækkes af indtægter fra Landbrugslotteriet, og Finansministeriets tilslutning foreligger.
- Formål: Landlegatet yder økonomisk støtte til personer, institutioner og sammenslutninger, der primært gennemfører aktiviteter, som kan forbedre landbefolkningens indtjeningsmuligheder, medvirke til øget trivsel på landet eller øge viden af betydning for dansk landbrugsproduktion i videste forstand.
- Midler: Der er i alt 2.502.590 kr. til rådighed, fordelt på midler fra Landbrugslotteriets 195. serie (1.250.000 kr.) og 196. serie (1.200.000 kr.), samt overførte beløb, tilbagebetalte beløb og renter.
- Disposition: Det vedlagte forslag til uddeling beløber sig til 2.465.840 kr. Restbeløbet på 36.750 kr. foreslås overført til uddeling i 2007 efter fradrag for annonceringsudgifter.
- Bilag: Sagen indeholder en oversigt over tildelte ansøgere samt en opgørelse for årene 2003 - 2005 over udmøntningen af bevillingerne og afviste ansøgere.