Indenrigs- og Sundhedsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til indgåelse af en 3-årig aftale med mulighed for en 2-årig forlængelse om køb af vaccinegaranti for levering af influenzavaccine, herunder merudgifter på 13,5 mio. kr. i 2006 til finansiering af første rate.
Sagen er af hastende karakter, da tilbuddet udløber den 27. maj 2006. Indkøbet sker i forlængelse af den politiske aftale af 2. november 2005 om styrkelse af det danske pandemiberedskab og udbyderunden gennemført af Statens Serum Institut. Af de modtagne tilbud anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilbud fra en erfaren producent til samlet 51 mio. kr. for fem år (3 år + 2 års forlængelse uden merbetaling), som ligger inden for de økonomiske rammer fastsat ved Aktstykke nr. 48. Tilbudet dækker ca. 20 - 45 % af befolkningen afhængigt af pandemiens starttidspunkt og bygger fra 2007 på split-vaccine-teknologi. Der er aftalt, at de resterende 25,5 mio. kr. indarbejdes i finanslovforslaget for 2007. Udgifterne henføres til konti under § 16.51.63. Styrkelse af influenzaberedskabet.
Konti på finansloven 2006, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2006.