Forsvarsministeriet orienterer Finansudvalget om, at anskaffelsen af kommunikationsmateriel til hjemmeværnet udskydes for at tilpasse indholdet til Aftale af 10. juni 2004 om forsvarrets ordning 2005-2009.
Sagen vedrører det tidligere godkendte projekt i Akt 165 af 28. maj 2003, som omfattede anskaffelse af:
Den samlede værdi af det oprindelige projekt var ca. 33 mio. kr. (prisniveau 2003). Anskaffelsen er endnu ikke iværksat, da hjemmeværnet har afventet muligheden for at benytte nyere teknologi.
I det gældende forsvarsforlig fokuseres hjemmeværnets indsats mod totalforsvaret, hvilket kræver samordning af kommunikationsanskaffelserne med det operative behov. Der er nedsat et tværministerielt udvalg, der arbejder på et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem for det samlede beredskab, som vurderes implementeret fra 2007. Udskydelsen sikrer sammenhæng med de fælles initiativer i totalforsvarsmæssigt regi samt med en planlagt opfølgende anskaffelse i det nye forlig til ca. 39 mio. kr. (prisniveau 2004).
Finansministeriet har givet sin tilslutning til orienteringen. Der vil ske fornyet forelæggelse for Finansudvalget afhængigt af resultatet af overvejelserne.