Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 61 mio. kr. til gennemførelse af den nordjyske vækstpakke, som er en del af regeringen's ekstraordinære indsats på 200 mio. kr. i Nordjylland. Initiativet udmønter aftalen i regeringsgrundlaget ”Nye Mål” om en regional erhvervsudviklingsstrategi for området, der er ramt af erhvervsmæssig tilbagegang.
De samlede midler på 200 mio. kr. suppleres med 286 mio. kr. i lokal, regional og privat medfinansiering og fordeles på 21 konkrete initiativer inden for bl.a. oplevelsesøkonomi, turisme, service-, fremstillings- og fødevareerhverv samt højteknologi. Da enkelte initiativer ikke falder inden for formålsangivelsen for eksisterende bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og Beskæftigelsesministeriet, søges der om omlægning af finansieringen for samlet 42 mio. kr., hvoraf de resterende 19 mio. kr. aktiveres fra tidligere videreførte midler.
Finansieringen af de 61 mio. kr. sker således:
Lovgrundlaget er lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003 om erhvervsfremme. Der oprettes en ny konto under § 08.35.06 til vækstpakken. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2005, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2005.