Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der i finansårene 2005-2009 ydes gældslettelse til Irak ved eftergivelse af restgæld på i alt 257 mio. kr. inklusiv tilskrevne renter på garanterede eksportkrediter.
Sagen drejer sig om Danmarks deltagelse i den aftale om gældsreduktion, som Irak indgik med kreditorerne i Parisklubben den 21. november 2004. Aftalen indebærer en samlet gældsreduktion på 80 pct. af Iraks gæld til de vestlige kreditorlande. Danmark deltager med eksportkreditfordringer på ca. 315 mio. kr., hvoraf 257 mio. kr. skal eftergives fordelt over tre faser:
Der er desuden afsat en budgetmargin på 5,0 mio. kr. Udgiftene vil blive afholdt inden for det eksisterende bistandsbudget under kapitel 06.32.07 Lånebistand og medfører ikke merudgifter i forhold til de allerede bevillige beløb.
Gældslettelsen er betinget af, at Irak overholder tidsplanen og betingelserne i de successive IMF-arrangementer. Der er en risiko for, at iværksættelsen af fase 2 og 3 udsættes eller at aftalen genforhandles, hvis Irak ikke lever op til kravene, eller hvis kreditorer uden for Parisklubben får mere fordelagtig behandling. Forslaget er tiltrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, og Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2005, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2005. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.