Forsvarsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at forhøje erstatningsbeløbene for død og invaliditet i tjenesten med 100 pct. for personel under Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, samt for andre statsansatte i højrisikozoner. Forhøjelsen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. maj 2007.
De nye erstatningssatser (i prisniveau 2007) fastsættes således:
Beløbene reguleres årligt. Ændringen vedrører tekstanmærkning 100 og tekstanmærkning 114 under § 12 for Forsvarsministeriet samt tekstanmærkning 108 under § 11 for Justitsministeriet. Dermed justeres også de generelle ordninger for statsansatte under tekstanmærkning 107 og tekstanmærkning 108 under § 7 for Finansministeriet automatisk tilsvarende.
Begrundelsen er det stigende pres på personalet ved udsendelser til farlige missionsområder og den begrænsede mulighed for private forsikringer. Ordningen under Justitsministeriet omfatter bl.a. politi personale ved håndtering af sprængstoffer, VIP-beskyttelse og gidselsituationer. Udgifterne i 2007 afholdes af de respektive ministeriers bevillinger. Finansministeriet har givet sin tilslutning.
Konti på finansloven 2007, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2007. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.