Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 222 mio. kr. til anskaffelse af moderne datatransmissionsudstyr, hvor udgifterne afholdes af 12.21.10. Forsvarkommandoen (Driftsbev.). Projektet er en del af den politiske Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005-2009 og omfatter primært implementering af Link 16, en krypteret og jamming-resistent datalink til udveksling af taktiske informationer i nær-realitid.
De væsentlige elementer i sagen er:
- Anskaffelsen dækker Link 16 til forsvarets transportfly (C-130J) og luftoperationscentre samt en udbygning af den værnsfælles jordbaserede infrastruktur.
- Link 16 betragtes som en forudsætning for indsættelse i internationale operationer og understøtter netværksbaserede operationer i dansk forsvar.
- Integrationen udføres i samarbejde med internationale partnere, hvilket vurderes at give lave økonomiske og teknologiske projektrisici.
- Der stilles krav om indgåelse af industri Samarbejdsaftaler med Økonomi- og Erhvervsministeriet ved kontrahering med udenlandske leverandører.
- De samlede udgifter påregnes foreløbigt fordelt over finansårene 2007 - 2011: 21 mio. kr. i 2007, 10 mio. kr. i 2008, 45 mio. kr. i 2009, 97 mio. kr. i 2010 og 49 mio. kr. i 2011.
- I finansåret 2007 påregnes der afholdt 21 mio. kr. under konto 12.21.01. Forsvarkommandoen (Driftsbev.), konti 10 og 15.
- Finansministeriets tilslutning til dispositionen foreligger.