Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 47 mio. kr. til anskaffelse af antiterror-, observations- og identifikationsmateriel til Hjemmeværnet. Udgifterne afholdes af 12.21.10. Forsvarskommandoen (Driftsbev.).
Anskaffelserne er en del af den politiske Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005-2009 og omfatter følgende projekter:
Derudover indgår udgifter til intern projektstyring, reservedele, test, dokumentation, uddannelse og tjenesterejser. Formålet er at styrke den operative opgaveløsning ved Hjemmeværnets Indsatsstyrke samt kapaciteten til at løse observations-, bevagtning- og afsparringsopgaver inden for totalforsvaret.
Selvom projekterne oprindeligt var disponeret med antiterrormateriel i 2006 og observations- og identifikationsmateriel i 2008, foreslås det at kontrahere samlet i anskaffelsens første år for at opnå økonomiske fordele. Ved kontrahering med udenlandske leverandører stilles der krav om indgåelse af tilfredsstillende industrisamarbejdsaftaler med Økonomi- og Erhvervsministeriet.
De samlede udgifter er foreløbigt påregnet fordelt på finansårene som følger:
I finansåret 2007 påregnes der specifikt afholdt 5,2 mio. kr. under § 12.21.01. Forsvarskommandoen (Driftsbev.), konto 10. Almindelig virksomhed, underkonto 22. Andre ordinære driftsomkostninger, netto. Forsvarsministeriets tilslutning fra Finansministeriet foreligger.
Konti på finansloven 2007, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2007.