Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der i finansåret 2006 afgives tilsagn på 53 mio. kr. i støtte til Mekong Kommissionen. Tilsagnet medfører ikke merudgifter og afholdes under § 06.32.08 Bilateral bistand til regional- og nærområder.
Støtten er fortrinsrettet til Mekong Kommissionen, som er den mellemstatslige institution etableret i 1995 af Cambodia, Laos, Thailand og Vietnam for at sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne i det nedre Mekong-bækken. Danmark er organisationens største donor, og støtten sigter mod at styrke fokus på integreret vandressourceforvaltning samt kapaciteten i sekretariatet og de nationale komiteer.
Beløbet på 53 mio. kr. fordeles på følgende tre områder:
Støtten til forvaltningsplanen og miljøprogrammet ventes at løbe i perioden 2006 - 2010, mens konferencen forventes gennemført i 2007. Sagen forelægges Finansudvalget, da det drejer sig om en rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 30 mio. kr. Forslaget er tiltrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.
Konti på finansloven 2006, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2006.