Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Søfartsstyrelsen tilføres 12 mio. kr. til medfinansiering af regeringens handlingsplan Danmark som Europas førende søfartsnation.
- Udgiften finansieres ved en overførsel fra bevillingerne til det maritime uddannelsesområde, hvor der i 2006 forventes et mindreforbrug som følge af faldende tilgang på skibsofficers- og fiskeruddannelser.
- Handlingsplanen, der blev præsenteret i marts 2006, indeholder initiativer for ca. 96 mio. kr. frem til og med 2010 med fokus på bl.a. bedre uddannelse, forskning, regelforenkling og kvalitetskibsfart.
- De 12 mio. kr. er beregnet til øget digitalisering af styrelsens ydelser, herunder øget selvbetjening, service og åbenhed over for erhverv og borgere. Beløbet fordelt på 2,6 mio. kr. til lønninger og 9,4 mio. kr. til køb af varer og tjenesteydelser.
- Overførslen trækkes fra følgende konti: -7,4 mio. kr. fra Maritime uddannelser, -2,5 mio. kr. fra Forskellige tilskud samt -2,1 mio. kr. fra Reserve vedrørende de maritime uddannelser.