Forsvarsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til afhændelse af ejendommen Merkurvej 2, 4200 Slagelse (matr. nr. 263 FV Slagelse Markjorder) til en kontantpris på 8 mio. kr.
- Salget medfører en nettoindtægt på ca. 7,8 mio. kr. efter fradrag af udgifter til ekstern rådgivning på 200.000 kr., som afholdes af salgsprovenuet.
- Ejendommen er blevet frigivet som led i implementeringen af Aftale om forsvarets ordning 2005-2009, hvor Hjemmeværnsdistrikt Vestsjælland sammenlægges med Hjemmeværnsdistrikt Odsherred med domicil på Holbek Kaserne.
- Efter et mislykket offentligt udbud er der indgået aftale med et ejendomsmæglerfirma i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 158 af 13. december 2002. Skat har vurderet tilbudsprisen acceptabel.
- Indtægterne optages på § 12 Forsvarsministeriet under kontoen for nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, samtidig med at der sker en opskrivning af § 35.11.27 Reserve til forsvarets nyanlæg i medfør af flytninger mv..
- Finansministeriet har givet sin tilslutning til dispositionen.