Finansministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Slots- og Ejendomsstyrelsen anvender yderligere 14,7 mio. kr. til udbedring af råd- og svampeskader i forbindelse med den udvendige istandsættelse af Frederik den VIII's Palæ på Amalienborg.
- De ekstra midler søges, da der ved tagarbejderne på palæet, mellembygningerne og pavillonerne er konstateret flere skader end oprindeligt budgetteret for. Det var tidligere fastslået, at omfanget af skader først kunne fastslås, når konstruktionerne blev blotlagt, og at merudgifter ikke kunne udelukkes.
- Merudgiften finansieres inden for de eksisterende økonomiske rammer på § 07.16.04 (Slots- og Ejendomsstyrelsen - Slotte og haver). Op til 8,0 mio. kr. overføres fra midler afsat til udbedring af sidebygningerne til palæerne, mens de resterende 6,7 mio. kr. dækkes af den uforbrugte del af videreførelsesebeholdningen.
- Tilslutningen søges nu for at undgå projektstop og dermed forbundne forsinkelser og betydelige merudgifter, indtil det nye finanslovforslag for 2008 (FFL08(II)) vedtages senere på året. De økonomiske dispositioner er indarbejdet i FFL08(II).