Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Sundhedsstyrelsen anvender et uforbrugt beløb på 6,3 mio. kr. fra projektet om udvikling af et landspatientregister baseret på patientforløb (FLPR) til modernisering og konsolidering af styrelsens sundhedsfaglige IT-løsninger. Midlerne henstår som opsparing på § 16.11.11 og forventes anvendt i 2008 og 2009 uden merudgifter for staten.
De resterende midler skal medfinansiere opdateringer af følgende systemer:
Baggrunden for genanvendelsen er, at FLPR-projektet ikke længere kan realiseres efter oprindelige planer, da sygehusejerne ikke vil kunne indberette data via GEPJ inden for en overskuelig fremtid. En analyse viste, at det ville være for omkostningstungt at omlægge FLPR til andre formål, hvorfor projektets investeringsudgifter på 14,5 mio. kr. blev nedskrevet i 2007. Det samlede mindreforbrug på de oprindeligt bevilgede 41,9 mio. kr. udgør de 6,3 mio. kr., der nu foreslås overført til de øvrige IT-initiativer.
Konti på finansloven 2008, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2008. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.