Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til eftergivelse af Liberias gæld til Danmark i finansåret 2008. Det samlede beløb udgør ca. 163 mio. kr. og består af eftergivelse af danske statslån på ca. 156 mio. kr. samt eftergivelse af gælden, herunder tilskrevne renter, på garanterede eksportkreditter på ca. 7 mio. kr.
Eftergivelsen sker i forlængelse af, at Liberia har nået det såkaldte beslutningstidspunkt under HIPC-initiativet (Heavily Indebted Poor Countries) for gældslettelser. IMF og Verdensbanken vurderede i marts 2008, at landet var klar til at indgå i processen, hvilket indebærer krav om gennemførelse af nationale fattigdomsstrategier og reformer vedrørende god regeringsførelse. I april 2008 indgik Liberia en aftale med Paris-klubben om et moratorium på rentebetalinger og en afskrivning på 67 pct. af gælden opbygget før 1983.
De økonomiske konsekvenser er fordelt som følger:
Sagen forelægges Finansudvalget, da totaludgiften overstiger 33 mio. kr., og forslaget er tilrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2008, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2008.