Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden afhænder ejendommen matr. nr. 347 og 6162 Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Fælledvej 12/Ravnsborggade 11, 2200 København N.
- Ejendommen skal sælges til Ejendomsselskabet Norden for en kontant salgspris på 51 mio. kr. Køberen har oplyst, at ejendommen skal udlejes til uddannelsesformål.
- Salget er et led i opfyldelsen af tidligere givne vilkår vedrørende finansieringen af et campusbyggeri ved Titangade/Sigurdsgade i København, som blev færdigt til indflytning i august 2008. Byggeriet skulle samles aktiviteter fra CVU Øresund, der indgik i Den Flerfaglige Professionshøjskole fra den 1. januar 2008.
- Der blev modtaget to tilbud ved det offentlige udbud. Den offentlige vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2007 var 34 mio. kr., mens den bogførte værdi pr. 31. december 2007 var 10,5 mio. kr. SKAT har ikke haft bemærkninger til salgsprisen.
- Da institutionen er taxameterfinansieret, medfører salget hverken merudgifter eller merindtgfter for staten.
- Tilslutningen søges jf. kravet om Finansudvalgets godkendelse af bygningsmæssige dispositioner for selvejende institutioner for videregående uddannelse, når disse overstiger 25 mio. kr. Overdragelsen forudsættes at ske den 1. oktober 2008.