Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende ca. 136 mio. kr. på en opfølgende NATO-tilpasning af F-16-våbensystemet, benævnt M6-opdateringen. Udgiften afholdes af § 12.21.01 Forsvarskommandoen (Driftsbevilling), hvoraf ca. 12 mio. kr. påregnes afholdt i finansåret 2007.
M6-opdateringen er en softwareopdatering, der bygger videre på den igangværende M5-opdatering og sikrer, at F-16-flyene kan anvendes effektivt indtil udfasningen omkring 2020. Opdateringen er en forudsætning for at kunne deltage i internationale operationer og NATO’s Response Force, idet den muliggør:
Projektet gennemføres i samarbejde med Belgien, Holland, Norge, Portugal og USA under det amerikanske flyvevåben, og omkostningerne fordels efter antallet af fly, der gennemgår tilpasningen. Implementeringen af softwaren på de danske fly forventes foregå i perioden 2012 - 2014. Leverandør er Lockheed Martin, og projektet vurderes at have en lav samlet risikoprofil baseret på erfaringerne fra tidligere opdateringer (M1 - M5).
Konti på finansloven 2007, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2007.