Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at yde en statslig garanti for de eventuelle tab, som Danmarks Nationalbank måtte lide i forbindelse med overtagelsen og afviklingen af Roskilde Bank. Sagen forelægges udvalget, da der ikke på finansloven er hjemmel til at stille den ansøgte garanti.
Baggrunden er, at Nationalbanken sammen med Det Private Beredskab har indgået aftale om at købe samtlige aktiver og overtage al gæld fra Roskilde Bank A/S gennem en ny bank stiftet af parterne. Overtagelsen skete efter en mislykket salgsproces og omfattende nedskrivninger på udlånene, hvilket nødvendiggjorde en løsning for at sikre den finansielle stabilitet. Den nye bank driver forretning med henblik på hurtigst mulig afvikling og må ikke udvide sit forretningsgrundlag.
De væsentlige forhold vedrørende kapitalindskud og garantien er:
EU-Kommissionen har godkendt foranstaltningerne som statsstøtteforenelige. Der er endvidere indgået aftaler om afhændelse af flere filialer til Nordea, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank, og den resterende del af banken forventes afviklet over en periode på ca. 2 år.