Udenrigsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til et tilsagn på 100,0 mio. kr. i støtte til gennemførelse af Mozambiques fattigdomsstrategi og skattereform. Udgiften vil blive afholdt af bevillingen under § 06.32.01 for udviklingslande i Afrika på finansloven for 2010, og beløbet forventes udbetalt i perioden 2011-2014.
Sagen fremsendes som aktstykke, da det er tale om aktiviteter, der ikke var forudset under den specifikke linje for Mozambique på finansloven, og hvor totaludgiften overstiger 33 mio. kr. Forslaget er tiltrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.
Støtten fordeler sig på to hovedområder:
- Budgetstøtte (14,0 mio. kr.): Bidrager til nedbringelse af statens budgetunderskud, hvor sociale ydelser tegner sig for over halvdelen af udgifterne. Støtten ydes betinget af opfyldelse af mål inden for sociale sektorer, erhvervsområdet, god regeringsførelse og økonomiforvaltning. En del er knyttet til specifikke tiltag som styrkelse af korruptionsbekæmpelse, udvidelse af beskatningsgrundlaget og styrkelse af jordloven. Den danske andel svarer til 1 pct. af driftsbudgettet, mens donorerne samlet dækker ca. 28 pct., resten finansieres via egne skatteindtægter.
- Skattereform og lønadministration (86,0 mio. kr.): Støtter regeringens skattereform og styrkelse af lønadministrationen gennem en fælles fond styret af Mozambiques finansministerium. Reformen har til formål at forenkle skatteadministrationen, samle told- og skattemyndighederne og øge kapaciteten til at realisere et yderligere skattepotentiale på 5-8 pct. af BNP. Tiltagene omfatter etablering af et skattedatacenter med elektronisk kildeskatsadministration, træning af personale og udvidelse af skattecentre til alle provinser. Derudover støttes forbedringen af statens lønadministration, herunder registrering af offentlige ansatte og kobling til økonomistyringssystemet.
Mozambique klassificeres af FN som et mindst udviklet land og af Verdensbanken som lavt forgældet. Selvom landet har oplevet robust økonomisk vækst, lever halvdelen af befolkningen fortsat i fattigdom. Væsentlige risici ved programmet omfatter utilstrækkelig ansvarlighed i den offentlige forvaltning og svag institutionel kapacitet, særligt på distriktsniveau.
