Kirkeministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2010 udmøntes 0,8 mio. kr. fra § 35.11.19. Pulje til bl.a. social- og sundhedsinitiativer til en ny underkonto, Tilskud til projektudvikling af Bibliarium (§ 22.11.04.30). Midlerne skal medfinansiere det videre forberedelsesarbejde med oplevelsescentret Bibliarium, som planlægges opført i København i perioden 2011-2014.
Sagen vedrører følgende:
- Formål: Bibliarium er et oplevelsescenter om Bibelen, primært rettet mod børn og unge. Centret skal igennem interaktive oplevelser skabe kendskab til Bibelens fortællinger, motivere til refleksion og vise relevansen for samtiden.
- Projektstatus: Projektet er forankret i et præsidium med medlemmer fra Det Danske Bibelselskab samt Københavns, Roskilde og Helsingør Stift. Totalomkostningerne estimeres til 190 mio. kr. I 2008 tildelte Den Folkekirkelige Udviklingsfond 0,5 mio. kr. til projektudvikling, hvilket resulterede i et forprojekt udarbejdet af det norske firma Expology sammen med arkitektfirmaet Entasis.
- Anvendelse af midler: Tilskuddet på 0,8 mio. kr. skal sikre fortsat konkretisering af indholdet samt fremme finansiering fra private fonde.
- Bevillingsmæssig hjemmel: Udmøntningen sker som led i puljen afsat med Aftale om finansloven for 2010. Bevillingen optages under Kirkeministeriet, og Finansministeriets tilslutning foreligger.
Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 9. december 2010 med undtagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod.