Miljøministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Naturstyrelsen overdrager tre eksproprierede produktionsvindmøller nær Østerild til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) uden offentligt udbud. Overdragelsen sker til den af Ekspropriationskommissionen fastsatte værdi på 17,3 mio. kr., og DTU bemyndiges til efterfølgende at videresælge vindmøllerne, ligeledes uden udbud.
Sagen har baggrund i etableringen af et nationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild, hvor det er nødvendigt at fjerne op til fem af de tolv eksisterende produktionsvindmøller for at begrænse støjbelastningen i henhold til støjbekendtgørelsen. Ekspropriationen foretages af Miljøministeriet jf. lov nr. 159 af 01/03/2011 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, men projektet er brugerfinansieret af Siemens Wind Power A/S, Vestas Wind Systems A/S og DTU. Differencen mellem ekspropriationsomkostninger og salgsindtægter dækkes dermed af testcenterets brugere, hvilket medfører en nettoudgift på 0 kr. for staten.
Hovedpunkterne i aktstykket er:
Aktstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 3. november 2011.
Konti på finansloven 2011, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2011.