Finansministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at staten indskyder 19 ejendomme til en samlet apportindskudsværdi på 175,6 mio. kr. i Statens Ejendomssalg A/S. Selskabet har til formål at sælge statslige ejendomme, der ikke længere finder anvendelse i staten.
Sagen vedrører ejendomme fra følgende myndigheder:
Som betaling modtager staten nye aktier i selskabet til en nominel værdi af 2,0 mio. kr. med en overkurs på 83,0 mio. kr. (samlet værdi af aktierne: 85,0 mio. kr.), samt et kontant vederlag på 82,9 mio. kr. Omkostninger i forbindelse med indskuddet, herunder tinglysningsafgifter og rådgivning, beløber sig til 7,7 mio. kr. og afholdes af Statens Ejendomssalg A/S. Den samlede indtægt for staten opgøres herefter til 167,9 mio. kr.
Ejendommene overtages af selskabet den 1. juli 2012 i den stand, de forefindes. Staten indestår for, at ejendommene er lovlige og opfylder offentligretlige krav. Aktstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 7. juni 2012.
Konti på finansloven 2012, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2012.