Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmoder Finansudvalget om tilslutning til en overførsel af i alt 1,8 mio. kr. fra bevillingen til Sundhedsstyrelsen (§ 16.11.11) til finansiering af udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for vurdering af muligheden for etablering af et dansk mellemlager til lav- og mellemaktivt affald fra Forsøgscenter Risø.
Opgaven udføres af Dansk Dekommissionering, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt Statens Institut for Strålebeskyttelse. Midlerne fordeler sig som følger:
Beslutningsgrundlaget skal danne baggrund for en politisk afgørelse om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en mellemlagerløsning som alternativ til et slutdepot. Rapporten forventes foreliggende ultimo 2013/primo 2014. Sagen er tiltrådt af Finansudvalget den 20. juni 2013.
Konti på finansloven 2013, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2013.