Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Kulturstyrelsen for perioden 1. november 2012 til 31. oktober 2015 indgår en aftale om forlængelse af det europæiske samarbejde Knowledge Exchange Office (KEO). Samarbejdet udvides med organisationen svarende til Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) i Finland, således at deltagerne nu er England, Holland, Tyskland, Finland og Danmark.
Samarbejdet har til formål at styrke informationsforsyningen til forskning og uddannelse gennem fælles indkøb af elektroniske databaser og tidsskrifter, udvikling af teknisk infrastruktur samt forbedring af slutbrugerens adgang til indholdet via portaler og andre faciliteter. Danmark fungerer som vært for KEO-samarbejdet, og Kulturstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen mod betaling.
De økonomiske rammer for samarbejdet er følgende:
Forlængelsen medfører ikke nye udgifter i finansåret, da udgiften allerede er dækket af eksisterende bevillinger. Sagen blev tiltrådt af Finansudvalget den 11. oktober 2012.
Konti på finansloven 2012, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2012.