Skatteministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at SKAT foretager en nedskrivning på 59,7 mio. kr. på udviklingsaktiverne i forbindelse med Systemmoderniseringens fase 2.1. Nedskrivningen dækkes af en hensættelse, der er foretaget i finansåret 2009 og afholdt af bevillingen til SKATs øvrige drift.
Sagen vedrører ophævelsen af kontrakten med IBM om udvikling af Debitormotor (DMR) og EKKO den 5. december 2008. Opsigelsen begrundes i misligholdelse fra IBM’s side, herunder betydelige forsinkelser, meromkostninger og kvalitetsmangler. Da de kontraktlige bestemmelser ikke tillader videreudvikling af det leverede materiale, og SKAT har indgået nye kontrakter med andre leverandører efter EU-udbud, vurderes det tidligere udviklede materiale som værdiløst for SKAT.
Aktstykket var oprindeligt fortroligt af hensyn til statens forhandlingsposition over for IBM. Fortroligheden er ophævet, da forligsforhandlingerne med IBM er afsluttet. Sagen er tiltrådt af Finansudvalget.
Konti på finansloven 2013, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2013. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.