Forsvarsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til afhændelse af Sønderborg Kaserne til Sønderborg Kommune for en kontant købesum på 17,5 mio. kr., samt optagelse af en udgiftsbevilling på samme beløb til bygge- og anlægsarbejder i overensstemmelse med det såkaldte én-til-én-princip.
- Afhændelsen er en konsekvens af, at Hærens Sergentskole flyttes fra Sønderborg til Varde jf. »Tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017«.
- Ejendommen overtages af kommunen med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2014, hvorefter kommunen indtræder i eksisterende lejeaftaler med Udlændingestyrelsen (indtil 31. december 2016) og Sønderborg Statsskole (indtil 1. juli 2015).
- Købsaftalen indeholder en gevinstklausul, der sikrer Forsvaret halvdelen af eventuel videresalgsgevinst, hvis ejendommen sælges videre inden for 10 år til en højere pris end den nuværende salgspris.
- Den bogførte værdi af kasernen udgør 58,1 mio. kr., hvilket medfører en nedskrivning på 40,6 mio. kr. i statsregnskabet for Forsvarskommandoen.
- Provenuet på 17,5 mio. kr. optages som indtægt under § 12.23.42, mens den korresponderende udgiftsbevilling optages under § 12.23.41 i forslag til lov om tillægsbevilling for 2014.
- SKAT har godkendt handelsvilkårene og -værdien, og dispositionen gennemføres uden offentligt udbud efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget.