Forsvarsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at afholde udgifter på op til 55 mio. kr. i 2014 med henblik på at styrke veteranindsatsen.
Anmodningen udmønter den politiske aftale om en styrket indsats for de danske veteraner, som forsvarsforligskredsen indgik den 3. september 2014. Aftalen sikrer et årligt beløb på 25 mio. kr. i perioden 2014-2017 samt et engangstilskud på 30 mio. kr. i 2014 til etablering og udvidelse af faciliteter. De samlede estimerede udgifter i 2014 fordeler sig således:
Udgifterne afholdes primært af bevillingen på § 12.23.10. Forsvarets Personeltjeneste (ca. 54 mio. kr.) og suppleres af bevillingen på § 12.23.21. Forsvarets Sundhedstjeneste (ca. 1 mio. kr.). Eventuelle uforbrugte midler af engangstilskuddet kan anvendes i 2015. Finansministeriets tilslutning til aktstykket foreligger.
Konti på finansloven 2013, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2013.