Beskæftigelsesministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en overførsel af 12 mio. kr. fra bevillingen til indsats ved større afskedigelser til finansiering af en udvidelse af perioden, hvor ledige kan deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Initiativet er en del af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse mellem regeringen og Enhedslisten fra maj 2013.
- Ledige dagpengemodtagere kan tidligst påbegynde den selvvalgte uddannelse efter de første 4 måneders sammenlagt ledighed.
- For personer fyldt 25 år skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 13 måneders ledighed; for personer under 25 år gælder fristen på 10 måneder. Længden af selve uddannelsesperioden ændres ikke.
- Udvidelsen medfører merudgifter på 12,0 mio. kr. i 2013 og 36,0 mio. kr. årligt herefter. Heraf dækkes statens refusion af kommunernes driftsudgifter og kommunernes egne udgifter.
- Merudgiften i 2013 finansieres via et forventet mindreforbrug på § 17.46.14 skyldende færre virksomhedslukninger end forudsat samt tilbageløb fra varslingsindsatser.
- Aktstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 12. december 2013.