Kulturministeriet anmoder om en bevilling på 13,5 mio. kr. til oplysning i forbindelse med folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles patentdomstol den 25. maj 2014.
- 12,0 mio. kr. afsættes til Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europanævnet), heraf 3,8 mio. kr. til Folketingets partier og bevægelser samt 7,6 mio. kr. til projektinitiativer efter ansøgning.
- Tilskuddene til partierne fordeles ligeligt mellem dem, der anbefaler et ja, og dem, der anbefaler et nej. Fordelingen inden for hver gruppe sker efter en kombination af ligelig fordeling og mandatfordeling.
- Midlerne til projekter kan søges af private og organisationer og skal være målrettet afstemningstemaet. Der afsættes desuden 0,6 mio. kr. til nævnets administration.
- Erhvervs- og Vækstministeriet får en forhøjelse på 1,5 mio. kr. til trykning af informationsfolder og digital information.
- Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 6. februar 2014. Flertallet forudsætter, at midlerne til Europanævnet udmøntes med en ligelig fordeling mellem ja- og nej-siden. Enhedslisten stemte imod begrundet i frygt for skævvridning til fordel for store organisationer.