Fødevareministeriet orienterer Finansudvalget om to finansielle korrektioner (underkendelser) fra EU-Kommissionen på i alt 32,5 mio. kr. vedrørende refusion af dansk landbrugsstøtte for regnskabsåret 2013. Underkendelserne begrundes med kontrolsvagheder i administrationen af støtteordninger.
Beløbene er bogført som hensættelser i 2013-regnskabet. For at forebygge fremtidige underkendelser er der på finansloven for 2014 allokeret 165 mio. kr. til forbedring af den administrative og fysiske kontrol i perioden 2013-2015. Aktstykket blev taget til efterretning af Finansudvalget den 26. marts 2014.
Konti på finansloven 2014, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2014.