Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til et tilsagn på 75,0 mio. kr. i finansåret 2014 til støtte for et nærområdeprogram i Libanon, Jordan og Irak. Programmet er en del af et EU-samarbejde defineret i 2013 med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af den syriske flygtningekrise.
- Det samlede programbudget udgør 196,3 mio. kr., hvor Danmark bidrager med 75,0 mio. kr. Udgiften dækkes af bevillingen til humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser og medfører ikke merudgifter.
- Indsatserne retter sig mod både syriske flygtninge og de presede lokalsamfund i værtslandene med det formål at stabilisere situationen og forebygge konflikter. Aktiviteterne omfatter styrkelse af flygtningebeskyttelse, social og økonomisk udvikling, uafhængige analyser samt fortalervirksomhed.
- Danmark varetager programudviklingen og administrationen som formand for donorgruppen, der også inkluderer Storbritannien, Nederlandene, Tjekkiet og Irland. Udbetalingerne forventes foretaget i perioden 2014 - 2016.