Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anmoder om bevillingsmæssig hjemmel til en pulje på 11,0 mio. kr. til forsøg og udvikling i den almene boligsektor i 2015.
- Puljen udmønter den boligaftale, der den 30. november 2014 blev indgået mellem regeringen samt Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor.
- Midlerne afsættes med henblik på forsøgsprojekter, der har fokus på bl.a. billiggørelse af nybyggeri og drift, reduceret energiforbrug og klimasikring.
- Bevillingen ses som en fortsættelse af tidligere initiativer inden for området siden 2010.
- Udgiften finansieres ved et fradrag på 11,0 mio. kr. fra reserven vedrørende udspil om almene boliger.
- Sagen er tiltrådt af Finansudvalget, således at indsatserne kan igangsættes primo 2015.