Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til anvendelse af op til 169,4 mio. kr. (2015-prisniveau) i perioden 2015-2017 til anskaffelse af materiel til Forsvarets specialoperationsstyrker.
Aktstykket vedrører en fortsættelse af et tidligere godkendt projekt fra 2005, som er blevet væsentligt forsinket og udvidet med 37,2 mio. kr. Anskaffelserne skal styrke Jægerkorpset og Frømandskorpset i forhold til asymmetriske trusler og terrorhandlinger. Projektet er inddelt i fire delprojekter omfattede bl.a. indsatskøretøjer med våbensystemer, indsatsfartøjer, personlig udrustning samt kommunikations- og navigationsudstyr.
De samlede udgifter pådeles bevillingerne til materieldrift (135,6 mio. kr.) og materielanskaffelser (33,8 mio. kr.). Den fulde ibrugtagning forventes i løbet af 2018. Forsinkelsen skyldes blandt andet sammenlægningen af materielkommandoerne, prioritering af materiel til internationale operationer samt ændrede materielbehov.
Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 21. maj 2015 med undtagelse af Enhedslistens medlemmer.
Konti på finansloven 2015, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2015.