Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en eventuel nedsættelse af statens tilskud til kommunerne for 2016, hvis kommunernes korrigerede budgetter for service- og anlægsudgifter overstiger de rammer, der var aftalt i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 3. juli 2015. Aktstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 19. november 2015 med undtagelse af medlemmerne fra Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti.
Sagen har følgende centrale elementer:
- Baggrund og beløb: Statens tilskud til kommunerne for 2016 er fastsat til 65,6 mia. kr., efterfølgende forhøjet med 1,0 mia. kr. Foreløbige oplysninger indikerer, at kommunerne har budgetteret anlægsudgifter ca. 200 mio. kr. højere end aftalt, mens serviceudgifterne ligger ca. 50 mio. kr. lavere end aftalt.
- Retlig hjemmel: Forslaget hviler på § 14, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som giver finansministeren mulighed for at justere tilskuddet, hvis udviklingen i den kommunale økonomi taler herfor, herunder ved overskridelse af aftalte udgiftsrammer.
- Mekanisme: Såfremt de korrigerede budgetter overstiger de aftalte rammer, søges der om en kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Nedsættelsen fordeles i forhold til indbyggertallet. Opgørelsen baseres på endelige budgetoplysninger fra Danmarks Statistik i januar 2016, justeret for eventuelle negative tillægsbevillinger, som kommunerne får mulighed for at vedtage forud for sanktionen.
- Relation til andre bestemmelser: Den foreslåede regulering træder i stedet for en eventuel tilbageholdelse af det betingede bloktilskud jf. § 14, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Sanktionsmekanismen jf. § 14, stk. 6 vedrørende bruttoanlægsudgifter finder ikke anvendelse i 2016, da der ikke er fastsat et specifikt loft for disse udgifter i aftalen.
- Modstand: Alternativet og SF argumenterer imod aktstykket som unødig detailstyring, idet den samlede budgetmæssige overskridelse er relativt lille, og de mener ikke, at dette truer dansk økonomi. Enhedslisten modsætter sig forslaget som et skridt mod centralisering og velfærdsnedskæringer, og kritiserer muligheden for at sanktionere kommuner for anlægsudgifter, hvor der specifikt ikke er aftalt et loft.
