Erhvervs- og Vækstministeriet anmodede om Finansudvalgets tilslutning til en omplacering af låneramme på 21,2 mio. kr. fra Søfartsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen. Sagen blev tiltrådt af udvalget den 10. december 2015.
Omplaceringen var nødvendig for at sikre, at Erhvervsstyrelsen havde en tilstrækkelig låneramme til investeringer i 2015, der skyldtes opgaver fastsat på finansloven. Investeringsniveauet forventedes at blive 20,1 mio. kr. højere end forudsat ved udarbejdelsen af finansloven for 2015. Det øgede behov skyldte primært afslutningen af styrelsens Moderniseringsprogram, som har til formål at samle registreringsforretningen i en ny it-arkitektur med én database og ét registreringssystem.
De konkrete årsager til det højere investeringsbehov var:
Erhvervsstyrelsens låneramme på § 08.21.20 beløb sig oprindeligt til 208,8 mio. kr., men det forventede træk ultimo 2015 var 228,9 mio. kr., hvilket betød en overskridelse på 20,1 mio. kr. Ved overførslen af 21,2 mio. kr. blev Erhvervsstyrelsens samlede låneramme forhøjet til 230,0 mio. kr.
Midlerne blev trukket fra Søfartsstyrelsens låneramme på § 08.71.01, hvor 101,6 mio. kr. var uudnyttede. Dette skyldtes, at styrelsens største aktiver (skibe) var afskrevet, og at der ikke umiddelbart var behov for nye store investeringer inden for rammen.
Konti på finansloven 2015, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2015.