Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 10,0 mio. kr. til forskning, der kan give bedre indsigt i måling og fremme af kvalitet i de videregående uddannelser.
Sagen har baggrund i arbejdet med et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor kvalitet skal inddrages som en parameter i udmøntningen af midler. Der er behov for forskningsbaseret viden om effekten af kvalitetsfremmende tiltag og pædagogiske tilgange, idet den eksisterende danske forskning er spredt på mindre miljøer. Formålet er at skabe tværfagligt samarbejde mellem universitetsmiljøer, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
De 10,0 mio. kr. finansieres ved overførsel fra § 19.11.79 (Reserver og budgetregulering) til en ny underkonto under § 19.46.02 (Formidling og kvalitet i forskning). Midlerne skal støtte 1-2 forskningsprojekter, og tildelingen sker efter prioritering fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2017.