Kulturministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at anvende 0,7 mio. kr. af udlodningsmidlerne til kulturelle formål som ekstraordinært tilskud til Dansk Amatør Teater Samvirke.
- Midlerne hentes fra udlodningsreserven på Akt 82 af 24/5 2017 og fordeles i henhold til lov nr. 1532 af 19/12 2017.
- Tilskuddet skal afhjælpe et uforudset likviditetsunderskud i organisationen, der er opstået som følge af bortfald af et forventet tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd sidst i 2017. Da besked om bortfaldet kom sent, har organisationen ikke kunnet tilpasse budgettet.
- Kulturministeriet understreger, at der ikke er tale om en forhøjelse af tilskudsniveauet. Det ekstraordinære beløb vil blive modregnet i det ordinære driftstilskud, som Dansk Amatør Teater Samvirke forventes bevilget i 2019.
- Udgiften afholdes ved § 07.18. Udlodningsloven, jf. § 07.18.15.20. Kulturministeriets fond til kulturelle formål.